Nye sko #2 og #3
Jeg ved det. Jeg har et problem. Jeg har brugt april måneds lommepenge, og vi har kun den 3. Og hvad endnu værre er; det er kun på sko. Men se dem lige, de er da fantastiske:
Jeg ved det. Jeg har et problem. Jeg har brugt april måneds lommepenge, og vi har kun den 3. Og hvad endnu værre er; det er kun på sko. Men se dem lige, de er da fantastiske:
Skriv dit kodeord for at se kommentarer.
Ahhh ferie!
Utroligt hvor længe sølle fire dage kan føles som, når man ikke har planlagt noget som helst, men bare skal slappe af. Jeg har kun haft ferie siden tirsdag, men det har føltes som to uger. Mindst. Jeg er helt ladet op og klar til en ny omgang. Det har været fantastisk :)
Mens jeg har fedet den og slappet af, så har manden også fedet den og slappet af (nu var der jo ikke en led deadline, så energiniveauet faldt drastisk). Og bygget. Og mureren var her hele forrige weekend, hvor alle filserne på væggene blev sat op og igen i går, hvor han nåede ikke så meget, som han gerne ville. Hvilket vil sige, at han kun nåede at sætte fliser på hullet i brusekabinen (det gir mening, når man ser det, og det skal I nok komme til) og nivellere gulvet ud (helt i top havde Tomas ikke fået det lavet, men det blev fixet).
I morgen tager jeg til en hel dags tøsehygge sammen med nogle tøser, jeg ikke kender. Kun hende der holder tøsehyggeriet. Det bliver spændende :)
Skriv dit kodeord for at se kommentarer.
Tiden er lige nu til eftertanke og ikke for mange bolde i luften. Jeg trækker luft ind, forsøger at få det helt ned i maven og trækker stikket ud.
Jul skal det nok blive, og det skal nok blive hyggeligt, men lige nu er energiniveauet lavt.
Vi ses på den anden side.
Vi havde bryllupsdag i går. 8 år har vi været gift. Og så skal der lige lægges 7 år oveni, hvor vi var kærester.
Puha det er længe! Men ikke længe nok synes vi – så vi snupper lige et år mere :)
Det er hvad tiden er gået med.
Jeg har nemlig været inde og se Sex and the City. Jeg er en af de få, der ikke har set serien. Godt nok købte jeg skoæsken, da den var på super tilbud sidste år, men det er kun blevet til de første 5-6 afsnit. Og det er egentlig ikke fordi den har bidt på mig, men derfor kan man da godt sige “ja selvfølgelig”, når en fra mødregruppen spørger, om jeg vil med.
Hvilket bringer mig til slagbænken.
Barnet er så småt ved at være flyttet ind på sit værelse, men manglede jo absolut en slagbænk. Og selvfølgelig kan den fås i Ikea. Bare ikke i Århus, men i Taastrup. Det er jo en lidt lang tur bare for at hente en slagbænk, så hvad er mere belejligt end et møde med afdelingen i København? Og hvor endnu mere genialt er det ikke, at en kollega vil køre til Jylland om eftermiddagen, og selvfølgelig vil de hente mig ved Ikea, for så kunne jeg jo købe slagbænken mellem mødet og hjemturen.
Det er jo dømt til at gå galt.
Hvilket det da også gjorde. For da jeg havde ventet i dobbelt så lang tid som aftalt, ringede jeg til kollegaen, der kunne fortælle, at bilen altså holdt lige herude foran Ikea, om jeg ikke kunne se det?
Øh nej, men jeg står lige ved det store skilt, kan du ikke se det?
Øh nej.
Men kan du se McDonalds?
McDonalds? Nej se hen på Jysk.
Ja.
Så er der et p-hus.
P-hus?
Ja. Puk hvor er du henne?
Jeg står lige her foran Ikea (med en 18 kg tung slagbænk. En taske med en bærbar og den uundværlige dametaske, som i mit tilfælde er af forholdsvis stor størrelse) i Taastrup.
Taastrup? Så er du i en anden Ikea end os. Vi kommer og henter dig.
Jo jo. Så står man der ved Ikea i Taastrup, mens ens chauffør er ved Ikea i Gentofte. Og klokken er mange og man skal nå i biffen kl. 20.
Selvfølgelig skulle der gå ild i et gartneri og ske et stort uheld på motorvejen inden de kom, så der var masser af kø fra Taastrup og hjem.
Men huhej den lille Corsa kørte. Da vi var på Vejlebroen blev jeg enig med mig selv og de andre om, at det her nåede jeg vist ikke, så jeg sendte en sms afsted til billetkøberen, så hun kunne nå at få pengene tilbage for billetten.
Kort tid efter ombestemte vi os – selvfølgelig kunne jeg nå det. Denne gang blev der også sendt en sms afsted til manden, så han kunne komme og gribe en bærbar og en slagbænk i farten.
20.01 blev jeg sat af ved biografen, hvor jeg hentede billetten i billetlugen og udfordrede min tvivlsomme kondi ved at løbe op af alle de tre trapper, der var til salen og løbe ind på min plads.
Kun for at opdage, at jeg nåede det før de tre, jeg skulle mødes med…
Hverken jeg selv eller dem jeg var i biografen er ramt af skoldkopper, men det er barnet.
Heldigvis er hun ikke så ramt og de klør vist ikke, så hun er ikke så irriteret af dem. Det var hun tilgengæld af de 39,4 hun havde torsdag aften, da det begyndte. Nu er det heldigvis i aftagende, men hun er stadig pylret og hjemme fra vuggestue for at blive rask (hun kunne nu godt have fået dem, mens der strejke).
Og nej, hun er endnu ikke flyttet ind på hendes værelse. Moren mangler at få syet et par gardiner og lavet et bord, og så skal der hænges billeder op. Så er det tilgengæld også klar, men hun kommer nu først derind, når hun er rask igen. Måske i weekenden?
Skriv dit kodeord for at se kommentarer.
Sådan lige pludselig fik jeg en “frisøndag”. Det store fastelavnsbord var planlagt til i dag (heldigvis hverken lavet eller købt ind). Mødregruppen skulle forbi og vi skulle smovse i fastelavnsboller og det gode brød fra bageren.
Det er endt anderledes. Tomas kørte til vagtlægen med et barn med feber, en hoste og hvæsen, der lød som 30 Cecil for meget.
Konklusionen var “det kan tage op til ti dage” og ”hun smitter ad helvede til, så ingen vuggestue”. Øvver :(
Men hvor er det egentlig dejligt lige pludselig have en halv dag, man ikke har planlagt noget til. Barnet sover på tredie time, jeg har bestilt lidt tøj på nettet, læst blogs og syet tre rækker sting på det evindelige broderi. Jeg har faktisk også støvsuget, lavet en kop kakao og drukket den. Så på trods af manglende hygge med tøserne, så har jeg hygget mig med mig selv.
Det er ikke min skyld. Helt ærligt. Jeg har altså været sød de sidste 365 dage, så det kan ikke være min skyld. Det må være alle de andre, der har fødseldag i dag. Ikke mig.
Men ved I hvad? Det gør ikke noget, for jeg har haft en god dag, og jeg skal på spa. Det var mit kære lille barns gave til mig i dag. Det var da godt tænkt :)
Mmmm glæder mig :)