Halløj hverdag!

Så så man lige mig lande lige midt i hverdagen! Og det endda i den halvslemme af slagsen. Nyt arbejde blev påbegyndt i går, transporttid på 45 minutter aftestet, og puha der skal da vist lige findes den rigtige rute! Barn syg med 40 i feber i aftes, men så er det da godt, at manden kan snuppe barnets første sygedag. Synes jeg måske ikke lige, jeg ville præsentere dem for på andendagen. Det var en ting at komme 4 minutter for sent, fordi jeg måtte vende om efter madpakken, da jeg var kørt…
Men altså, jeg kører 7.15, og er hjemme 16.45 – medmindre jeg lige skal handle på vejen, for så er den jo nok 17.15 – og det er godt nok noget af en omvæltning i forhold til, hvad jeg tidligere har været vant til.

Skulle jeg lige runde weekendens tur til det Sjællandske? Puha det var godt! På flere måder – maden var FANTASTISK på Paté Paté, og deres vine lige så. Det f.eks. et studie i, hvor forskellige den samme drue kan smage i to forskellige flasker. Priserne var ganske rimelige, og jeg er stadig positivt overrasket over min regning på trods af drink, 2 retter mad og 3 flasker vin.
Der var grin og snak og en helvedes masse dans – så meget, at jeg havde helt ondt i lægmusklerne søndag, og der var en fantastisk masse alkohol! Blev dog alligevel enig med mig selv om, at det måske var meget godt, at Karrie Bar ikke havde Sorte Svin på menukortet…
Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været i byen og danse, og i det hele taget hvornår jeg var så dejlig fuld. Jeg havde det SKØNNO! Eneste ulempe er manglende stemme, så min første arbejdsdag var iført hæs, sensuel drukstemme.

Turen i bilen med drengene inkluderede samtaler om økologisk sex, Fiat Brava’er med faldstamme, engelske englænder, våde værtshuse og så må jeg nok erkende, at jeg er ophavskvinde til en af weekendens sjoveste indslag:
Vi sidder søndag og spiser morgenmad, jeg kigger ud af vinduet på et stort kastanjetræ i gården og siger; “nej se et egern! Se der, et gråt et der sidder og spiser nødder!”
De andre i kor: Puk, det er en due!

Ahem… Og jeg har da ellers lige købt nye briller. Drengene var lidt bekymret, da det var mig der skulle køre bilen, men aftalen blev, at de skulle holde øje med eventuelle egern på vejen, og så skulle jeg nok forsøge at undvige dem… Jeg behøver vel ikke at nævne, hvor mange egern drengene så?

2 Kommentarer

Jeg siger det bare!

Tomas har været sådan efter mig. “nu skal du altså være klar halv et, jeg GIDER ikke høre på de andre. Du skal være færdig, ikke noget med bare lige.”

Og jeg siger det bare, me njeg har altså været færdig siden 12:25. Det er ikke mig, vi venter på. Næh nej, det er en af drengene, der ikke er klar endnu!
Ha! Håneretten er HELT på min side nu :)

0 Kommentarer

Der flages

Tillykke med fødselsdagen mor. Og Christine.

Der flages

1 Kommentar

Når det ikke går som planlagt

Jeg er glad for, det ikke er mig, der skal føde mit 19 uger gamle barn, fordi det er for hjerneskadet til noget som helst. Jeg får ondt helt derind, hvor det ikke skal gøre ondt bare ved tanken.

Det var fandeme ikke planen, og jeg sender mange tanker i deres retning.

Måske de kan finde bare en smule trøst i, at de allerede har en fantastisk sød, skøn og dejlig lille pige,

2 Kommentarer

Sikke en weekend

Uha vi har hygget os. Vi tog på weekendbesøg fra fredag aften til søndag aften, og det føltes som en hel ferie. Hvor er det altså skønt, at man har venner, der kan få en til at føle det sådan.
Vi har grinet og hygget og spist. Og snakket. Og jeg har drukket både rødvin og gin & tonic. For hunde det var dejligt!
Og Andrea opførte sig forholdsvis ok – lidt sur lørdag aften, men ellers ingen problemer. Hvor er hun altså nem at have med.

0 Kommentarer

Gamle indlæg

Når nu man selv har glemt (hvis man overhovedet har kunnet) hvordan man koder og roder med databaser, så er det da godt, at man i det østdanske har en kammersjuk, der kan det til fingerspidserne.
Det betyder i hvert fald at alle gamle indlæg – og kommentarer – nu er importeret til denne blog.

Sig lige til hvis I falder over noget, der ikke ligner det, det skal.

0 Kommentarer

Læger, sundhedsplejersker og endnu en pige

Fredag var jo dagen, hvor vi skulle på Skejby og snakke med læge og sygeplejerske om planlagt kejsersnit.
Jeg har hele tiden ment, at hvis jeg er velforberedt og velinformeret, så burde det ikke være en svær samtale.
Jeg havde bare ikke troet, at hele samtalen kun skulle tage 12 minutter…

Jeg forklarede først, hvorfor jeg vil have et kejsersnit, og bagefter fortalte lægen om de risici, der er forbundet med et kejsersnit. En ting jeg tidligere har tænkt over, og som jeg også bed mærke i her var, at de risici der er, primært er for undertegnede og ikke barnet. Det eneste hun nævnte, var problemet med vejrtrækningen, hvilket hun påpegede skete meget sjældent. Det styrker mig kun i min beslutning.

Efter denne gennemgang og et par spørgsmål fra min side, kigger hun på mig og siger; “men jeg kan jo godt se, at du har besluttet dig”. Hviket hun jo har fuldstændig ret i.
En foreløbig dato blev skrevet ned og sendt til dem, der har styr på kalenderen.
Den endelige dato kom så med brev i går – damn det er spookey!

I går var det så tiden for det sidste lægebesøg med barnet indenfor – næste gang er det med den i liften.
Siden jordemoderbesøget 13 dage tidligere er min vægt godt nok forøget en del (med 1,4 kg), men det er jo meget normalt. Blev godt nok lidt overrasket, og som I ved – to forskellige vægte og andet tøj og bla bla bla… ;)

I morges var der så besøg af sundhedsplejersken. En af alle veninderne anbefalede jo, at man siger ja tak til sådan et før-fødsels-besøg. Hun (sundhedsplejersken altså) var vældig flink, og nu ved vi, hvem hun er og omvendt. Jeg er sikker på, at det er en fordel til næste besøg, hvor vi formentlig har en masse spørgsmål om den lille og vil bruge tiden på det.

Var i øvrigt på barselsbesøg hos resultatet af den tredje fødsel i kliken i går. Og sikke da en bette fin pige. Hun var kun 50 cm og 2750 g, da hun blev født i torsdags, så hun hører til de små, men det var da helt vildt så lille hun var. Specielt hendes fødder! Næh hvor små og fine – tæerne lignede små Rice Krispies eller risene i en hvid Crunch (og det er altså sødt ment) – og ja Rice Krispies og ris i hvid Crunch er det samme (og nu er jeg chokoladesulten…).
Men altså en pige mere til flokken – er begyndt at blive overbevist om, at det smitter.
Om ikke andet har vi aftalt arrangerede ægteskaber om nogle tyve år med resultatet af venindens kærestes venner – den flok producerer nemlig kun drenge.

Men ellers er der jo ikke mange dage tilbage… Skræmmende…

8 Kommentarer

Første fødsel overstået

Det viste sig jo i løbet af december, februar og april, at det vrimler med gravide piger i omgangskredsen. Noget så smart som planlagt det til en fødsel pr. måned, havde vi også sørget for (ja altså der var ikke planlagt noget som helst – der var ingen der vidste noget om, at nogen af de andre var ved at bygge børn).

Den første af de mange fødsler blev overstået i fredags, og sikke da en historie!
Manden var oppe og besøge parret fredag eftermiddag, og der sad hun og prustede og brokkede sig over, at det gjorde ondt i skambenet, og hvis det kom til at gøre meget mere ondt, når tiden kom, så kunne det da godt være, at hun skulle overveje en epidural alligevel.
(Her skal indskydes at hendes termin var dagen efter…)

Manden siger så til hende, “jamen du er da i fødsel”. Næh det mente hun da ikke.
(Her skal så også indskydes, at hun havde søgt nettet tyndt for informationer om de kraftige plukveer, hun havde. Resultatet af hendes søgen var, at hun havde læst, at når man nærmer sig termin, kan man godt kan have veer, der er kraftigere end plukveer og de vil komme ca 4-5 gange i timen.)

Hun havde så haft de her “kraftige plukveer” hver 5. minut hele dagen.

Da manden tager fra dem ca 1730 om aftenen aftaler de, at hvis de nu ikke er i gang med at få barn lørdag, så mødes vi lige til brunch, og vi ringes lige ved med de andre, der også skal med.
Da vi ringer tilbage til dem kl 21 for at fortælle tid og sted, er begge deres mobiler på mobilsvar.
Da vi ringer lørdag 1030 får vi at vide, at de var taget på Skejby et par timer efter manden var kørt (hun var blevet enig med sig selv om, at den der biograftur nok ikke lige skulle være i dag, og nu havde hun det godt nok lidt mere underligt).
Hun var blevet tjekket – var 10 cm åben og var blevet bedt om at presse. Nej! havde hun råbt og knaldet benene sammen – “jeg er ikke mentalt klar!”. Jo kom nu, havde de sagt og forsøgt at sprede hendes ben. Nej! Og så fik jordemoderen et spark.
Det korte af det efterhånden lange (men det er altså en god historie, hvis I spørger mig) er, at der gik 45 minutter fra de kom, til der var kommet en lille yndig pige ud.

Og vi skal ud og se hende i aften :)

3 Kommentarer

Her går det godt – send noget internet

Vi er desværre blevet netløse herhjemme, og jeg har ferie, så jeg har ikke haft mulighed for at komme med alle de opdateringer, der ellers ville have været på sin plads.

Kort sagt: alt går godt.
Skanningen gik godt – der ligger en lille bitte en derinde med et fint hjerte, der hamrer afsted. Det var så fedt at se – og knap var skanningshovedet sat på min mave, før vi kunne se den. En noget bedre oplevelse end sidste gang :)

Familien gik helt i selvsving og allerede dagen efter arvede vi både autostol og ventetøj af min moster.
Min morfar og mormor påstod godt nok, at de nok synes, jeg var forandret (også på min mave), så mon ikke, jeg var begyndt at blive lidt for rund?

Vennerne var også tæt på at gå i koma, og da jeg fortæller, jeg er gravid, er der en anden af veninderne, der siger, hun er gravid, og da vi i forvejen har to gravide piger i vennekredsen, så er vi nu fire gravide. Så sørme om der ikke kommer en til august, en til september, en til oktober og os til november. Det helt store babyboom!

2 Kommentarer